Klub Ung
Aftenklub i Roskilde hedder nu Klub Ung.
Der er også Klub Ung i Klub Viadukten. Se nedenfor.
Fra 1-2-2014 vil der være 5 distrikter i ungearbejdet, idet midtbyen bliver opdelt i 2 distrikter.
Tilbuddet til unge i Roskilde, 7. kl. til og med 17 år hedder nu samlet "Klub Ung". Tilbuddet er GRATIS, dog er der medlemsbetaling på ture, materialer og nogle aktiviteter.
Klub Ung er sammensat af 5 distrikter, Midtby Øst, Midtby Vest, Syd, Nord og Røst. (Klub Ung ØST) Klub Viadukten er en del af Klub Ung Øst.
Med denne ændring vil vi gerne signalere at det "gamle" ungdomsklub-begreb er i forandring. Et tilbud til de unge skal være mere end en traditionel ungdomsklub kunne byde på. De unges inddragelse og involvering skal kunne ses i tilbuddets karakter og indhold, og tilbuddene samles i flere større enheder, som gerne skulle give mere dynamik i tilbuddet. De politiske mål hedder færre enheder og kontakt til flere børn og unge.
RØST består af 3 skoledistrikter, Himmelev, Klostermarken og Trekroner.
I RØST har vi tre tilbud.
Øst for Ringvejen ligger Nymarksgård som er Klub Ungs tilbud i Trekroner.
Vest for Ringvejen er der et tilbud på Gadegården, som er stamklub for Himmelev Skole.
NYT: :o)
Fra august 2014 er der nu også Klub Ung i Viadukten. Vi er stamklub for Klostermarksskolen. Vi har åbent tirsdag og torsdag fra 17.30 til 21.00 i skoleuger.
Alle unge i området er velkommen alle 3 steder. Der laves samarbejdsprojekter på tværs af klubberne i RØST.
I Viaduktens Klub Ung kan du møde:
Janne og Preben, tirsdag
Lotte og Lea, torsdag
Vi ønsker at skabe et spændende ungdomsmiljø som også kan tiltrække Viaduktens og Klostermarksskolens unge til samvær og aktiviteter. Tilbuddet er for 7. klasserne og op til man fylder 18 år.